wi·ma·ja·su

Allu ( Hej )
Idag har der været Nuuk Marathon, hvor der kunne løbes forskellige distancer i og omkring byen. Der var mål ved Katuaq ( kulturhuset ), så idag var der lidt mere liv i gaden, end der plejer at være. Der var også et grønlandsk band, der spillede for fuld musik. Det lød faktisk meget godt, selvom man ikke forstår så meget, af det der bliver sunget. Vi mødte en af Jakob’s kolleger, som havde løbet 10 km, troede han. Det viste sig, at han havde løbet længere og ku’ ikke forstå, at han blev overhalet at de samme tykke damer, som han tidligere selv havde overhalet ! Han var ikke helt stolt ved situationen men ku’ godt grine af det trods alt.
Vejret er meget flot, så det er nogle meget smukke lange dage vi har i øjeblikket.
Jakob har fået sit nye digitalkamera, så nu har han fået sig et nyt stykke legetøj. Det betyder, at vi kan lægge billeder ud i dagbogen igen. Dejligt.

Den 6.august blev så dagen, hvor vi for første gang skulle ud og sejle på fjorden.
Vi sejlede over bagved Sermitsiak, et af de højeste punkter her i området, som ligger ca. 45 min. herfra. Umiddelbart ser det ud, som om det ligger tættere på, men afstande snyder meget heroppe.
Nå, men her bagved ligger der en stor gletscher på toppen, som laver smeltevand hele året. Det løber ned af fjeldsiden som små vandfald og sikken et flot syn ! Det er sjovt at tænke på, at noget af dette vand kan være mange år gammelt ! Fuldstændig urørt af menneskehænder ! Der er også mange, der sejler helt hen til de små vandfald og forsyner sig med dette vand og det kan kun lade sig gøre, fordi vandet er så dybt faktisk helt ind til fjeldsiden.
Så skulle vi lige prøve at fiske lidt, nu vi var afsted. Ja, det kan vel nok kaldes dybhavsfiskeri, for der var 80-100 m., der hvor vi smed line og krog ned ! Tænk vi fangede faktisk 5 rødfisk og 2 torsk. Pæne i størrelsen også. Øjne og svømmeblære var nærmest poppet ud pga trykket men sunde at se på alligevel. De har det godt dernede i dybet.
På vejen hjem var solen ved at gå ned. Det er nogle meget flotte solnedgange, man kan se heroppe.
Mathilde fik lov til at styre båden lidt af vejen hjem. Hun fik drejet lidt for meget på rattet den ene og den anden vej, så det må have set ud, som om vi havde drukket !
Mads faldt lige så lang han var ude i fjeldet tidligere på dagen, så han havde knaldet sin hage lige ned i stenene. Han kom ind og sagde, at nu var det slut med at gå ud og lege heroppe. Det holder nok ikke. Han var ikke så meget for en sejltur, men han synes da, at det havde været sjovt trods alt. Det synes resten af familien også.
Baaj ( farvel ).

Det har været en god dag.
Mathilde har fået plads i børnehave. Den ligger lige nedenfor, hvor vi bor, på Gertrud Rasksvej og der er ca. 5 minutters gang derhen.
Tidligere på dagen var Susanne på kommunen for at rykke for et svar på børnehaven og fik beskeden, at der skam ikke var nogen plads og der var en venteliste på 2 år. Vi var lettere chokkeret i nogle timer og Susanne var klar til at pakke det hele sammen igen. Så fik vi en opringning fra kommunen, hvor de undskyldte meget, men vi havde fået en forkert besked af deres medarbejder (som i øvrigt lige var startet på nyt job). Den nye besked lød, at Mathilde kunne starte i børnehave den 1. september. Derefter kunne vi alle ånde lettet op.
Den anden gode hændelse er at jeg endelig fik min første helikoptertur til to af TELE’s sites ude i ødemarken. Det var en meget flot oplevelse at flyve over fjelde og fjorde i klart solskin, så vi rigtigt kunne se det hele. Vi havde en mellemlanding på toppen af et fjeld, som skulle være 1816 meter højt. Hold kæft en udsigt! Her satte vi to medarbejdere af ved en radiostation (QING) og jeg og min kollega fortsatte videre med helikopter til vores radiostation (OQUM), hvor vi skulle arbejde.
Vi blev sat af helikopteren med vores udstyr og det var en lidt underlig fornemmelse at se helikopteren flyve væk og vide at jeg og min kollega var de eneste mennesker i 100 km omkreds.
Vi fik ordnet vores arbejde og havde tid til at kigge på naturen. Det er simpelthen uden sammenligning at stå i et så uberørt område af den størrelse og vide at mennesker stort set ikke bevæger sig i området. Der var flere rensdyr i nærheden og jeg kom så tæt på et af dem som 30 meter, inden den stak af.
Turen hjem var mindst ligeså spændende. Vi hentede også vores kollegaer på den anden radiostation og landede atter i Nuuk omkring kl 15:00 i eftermiddags.
Hvilken oplevelse! Og så er det en del af ens arbejde!
Jeg har lagt nogle foreløbige billeder fra turen i fotoalbummet. De er ikke så gode, da de er taget med kameraet i min telefon. Min kollega har lovet mig en kopi af dem han tog.

Idag har det så været store lønningsdag. Hvilken kø der var ved hæveautomaten ved banken. Alle stiller sig op ved den samme automat og det er langt ned af gaden. Det ser man ikke i DK. Her er det vist meget normalt.
Der er mange der drikker tæt og det er heller ikke noget særsyn at se en “vissen” grønlænder ved højlys dag med en pose med klirrende indhold. De kan hurtig spottes ud, så man kan holde sig lidt på afstand, for nogen af dem har en lidt voldsom adfærd. De er noget mere synlige her. De bliver ikke gemt væk. Der er noget forebyggende arbejde her, hvis det er den kaliber af mennesker, man vil arbejde med.
Generelt må jeg sige, at mit indtryk af grønlændere er positivt. De er meget hjælpsomme, smilende og behagelige men også reserverede på en ganske særlig måde. Det giver virkelig bonus hvis man prøver at sige noget på grønlandsk og viser interesse. Man bliver accepteret på en anden måde. Dermed ikke sagt at de ikke kan lide fremmede, for sådan er det ikke.
Jakob skal ud på sin første helikoptertur imorgen ( hvis vejrguderne vil ). Så bliver han sat af ude i ødemarken nogle timer for så at blive hentet igen senere på dagen. Han skal vist ud på en af Tele’s radiostationer. Spændende. Vi har spurgt om ikke vi må komme med ?

Umiddelbart ville jeg ikke have troet, at der var særlig frodigt her på Grønland, når jeg har set billeder heroppefra. Når jeg går rundt i fjeldet, så er der faktisk en del grønt og en del forskellige blomster at kigge på og beundre. Der er en del mælkebøtter rundt omkring og hvem skulle tro det på disse breddegrader ! Hvis man går ned i den gamle bydel er der en del flotte og meget frodige haver. Det er utroligt, når jeg tænker på klimaet, at det kan overleve. Først tænkte jeg ikke så meget over det men så hov…. Naturen er facinerende.
Der har været enkelte dage, hvor vejret har vist sig fra den smukke side. Sol og blå himmel. Det er selvfølgelig skønt og man kan virkelig få noget ud af dagen. Heroppe føles det nemlig som om, at nat og dag flyder ud i et. Det skal man godt nok vænne sig til, så man ikke sidder oppe den halve nat. Nu sidder jeg lige og kigger i Nuuk Ugeavis og der står, at der er:
daggry kl 01.29
solopgang kl. 03.03
solnedgang kl. 21.08
mørke kl.22.38
Ka’ I se hva’ jeg mener ?
Solen når nærmest kun at gå ned bag fjeldet, så står den sku’ op igen over det næste ! Det er meget uvant men også sjovt at opleve.
Frisk mælk er en god ting, hvis man vil give 37,95 kr. for 1 liter ! Jeg var ved at dåne, da jeg så det første gang. Derfor drikker vi UHT behandlet mælk, da det koster det samme som frisk mælk i DK. Vi har efterhånden vænnet os til det. Det går an.
Det er dyrt at handle heroppe. Man kan meget hurtigt få købt for en formue selvom det er dagligvarer man putter i vognen. Tænk man kan helt komme til at savne Netto !
Nå klokken er ved at være mange, så jeg slutter for denne gang.

I dag har vi været i byens nye svømmehal Malik (betyder bølge på grønlandsk) og afprøve forholdene. Jeg, Mads og Mathilde hoppede i vandet mens Susanne kiggede på. Der er 2 børnebassiner med varmt vand. De øvrige bassiner er lidt svære at beskrive i form, men der er både mulighed for at svømme langt og for at få styret sin lyst til udspring fra vippen. Svømmehallen er utrolig flot og har en hel unik udsigt over fjorden. Der er billeder af den på hjemsiden lige her
Prisen var måske lidt i overkanten: kr. 115 for mig, Mads og Mathilde, men det er så enkelt billetter. Et årskort til en familie koster kr. 1000,-
De seneste dage har Susanne været på indkøb efter persienner og diverse og hun er blevet meget forelsket i en opvaskemaskine hun har set på. (sådan en har vi ikke endnu). Jeg mener jo godt at hun kan klare at vaske op i hånden et stykke tid endnu, men af hensyn til den generelle husfred, så køber hun en i morgen hos butikken Nota Bene.
I den kommende uge, hvis vejret holder, skal jeg på den første helikoptertur ud til ødemarken for at deltage i nogle test på noget udstyr til telekommunikation. Det bliver lidt spændende, især da det er en af de små helikoptere vi skal flyve med. Jeg skal afsted sammen med en af mine kollegaer som har styr på tingene (håber jeg).
Forresten ankom min far til Sydgrønland i går på ferie og befinder sig nu i Narsaq. Han ringede til os for at fortælle om dagens oplevelser og høre om vi stadig er ved godt humør. Han lød meget glad for at gense Sydgrønland. De kommende dage skal han længere sydpå til Qarqortoq og Nanortalik.

Indflytningen er overstået og skuret er fyldt med pap og papir. Vi mangler endnu at hænge billeder og lamper op, men vi er i det store hele på plads. Susanne skal på indkøb i dag for at finde gardiner/persienner eller rullegardiner og andre småting.
Ungerne leger meget omkring huset. Der er mange klipper og små vandhuller lige i nærheden, som specielt Mads er glad for at besøge. Der er i hvert fald behov for at få tørret tøj og sko/støvler dagligt, fordi hr. Mads absolut hele tiden får trådt i vandhullerne. Mathilde er lidt bedre til at undgå det våde element. Det er ret sjovt at se Mads og Mathilde rende rundt på klipperne. Ligeså rivende uvenner de kan være ligeså hjælpsomme er de overfor hinanden. Flere gange har jeg set dem tage hinanden i hånden, når Mathilde er kommet til et punkt på klipperne, hvor hun ikke føler hun kan komme videre og så hjælper Mads hende ned. Andre gange forsøger Mads at stikke af fra hende, fordi han ikke gider have hende rendende i røven hele tiden.
Jeg tror at de begge savner at komme i skole og børnehave. Mathilde trænger i den grad til at få brændt noget krudt af blandt jævnaldrene. Hende og Susanne går vist hinanden en del på nerverne i øjeblikket. Eller også er det bare en fase Mathilde skal igennem (igen).
Det varer nok lidt tid inden jeg får lagt flere billeder på hjemsiden: I lørdags havde vi indbrud i huset og jeg fik stjålet min telefon og mit digital kamera: sur røv. Så da politiet havde været der om aftenen sad vi tilbage med den ubehagelige viden om at fremmede havde været i vores hus. Det er ikke en rar fornemmelse.
Nå, vi må se, hvad tilværelse har gemt til os de kommende dage.

Jeg og Susanne modtager i øjeblikket mange mails hjemmefra og det er rigtig dejligt. Bliv endelig ved med det!
Problemet lige nu er at det er svært at få skrevet tilbage til jer allesammen, da vi endnu ikke har hverken telefon eller ADSL i huset endnu. Jeg anvender indtil videre internettet på jobbet.
Ligeså snart at ADSL er installeret i huset vil vi begynde at skrive mails i en lind strøm. Susanne har jo stadig ferie indtil 1. september, så hun har masser af tid til skriveri. Jeg vil oprette Susanne og Mads som forfattere i dagbogen, så de selv kan komme med deres syn på tilværelsen heroppe uden at jeg er filter.
Til jer solskinshungrene danskere kan jeg fortælle at solen har skinnet fra en skyfri himmel i nu 2 døgn(!) – tag den!

Ja, så kom dagen, hvor huset skulle indtages af vores indbo. Onsdag morgen kl. 08:00 stod der 6-8 flyttefolk klar til at tømme containeren for flyttegods. 45 minutter senere var alt båret ind i huset i de rigtige rum og de store ting pakket ud. Sådan.
Det mest spændende var at pakke vores nye møbler ud. Inden vi forlod Danmark købte vi nyt spisebord med 6 stole og et sofabord. Det hele i sæbebehandlet eg. Hold op, det er et tungt spisebord: Susanne og jeg kan lige akkurat flytte rundt på det. Pladen på borden måler 1m x 2m og er 5 cm tyk. Jeg har ingen anelse om hvad det vejer, men flyttefolkene fik da sved på panden da det skulle op på 1. sal ad en forholdsvis smal trappe.
Kl. 14:00 kom vores nye vaskemaskine. Den måtte jeg dog hurtigt opgive at tilslutte, da der skal bores nogle huller i et skab og jeg har ikke det rigtige værktøj.
Resten af dagen fik vi til at gå med at tømme kasser og samle reoler. Så da klokken blev 20 var vi alle mørbankede og dødtrætte og kunne lige klare at spise Susannes pandekager inden sengetid.
Vi er ikke helt færdige med at pakke ud, så vi fortsætter i dag.
En lille ros til flyttefirmaet: vi har endnu ikke fundet noget, der er gået i stykker som følge af flytningen.

Jeg har lige fået et opkald fra flyttefirmaet. Vores container er ankommet til Nuuk og vil stå ved huset på onsdag kl. 08:00. Flyttefolkene kommer i løbet af dagen og pakker ud. Jubii!
Jeg fik nøglen til huset i fredags og vi har alle fire været oppe og kigge på indretningen. Det ser meget fint ud – det eneste vi mangler er vaskemaskine og opvaskemaskine, som vi skal have købt eller lejet – det er til at finde ud af.
Ungerne har allerede valgt hvilket værelse de vil bo på.