Så er jeg atter i Muscat for endnu en gang at tilbringe et par arbejdsuger på projektkontoret.
Turen herned var ligesom den første tur noget af en oplevelse med forsinkelser og ændringer. Den sluttede af med at jeg måtte stå i kø til visa i Muscat i ca. 2 timer inden jeg endeligt kunne begive til gæstehuset. På et tidspunkt efter 1½ times kø var der en kvinde fra England, som flippede helt ud og bare gik op mod skranken til visa udenom alle andre. Hun syntes det havde varet længe nok. Hun blev selvfølgelig stoppet af personalet og hun blev talt “ned på jorden” igen. Det viste sig at hun havde stået i den forkerte kø – så blev hun lidt småsur igen, men det klarede personalet også og til sidste lykkedes det hende at få sit visa.
Jeg hentede nøgler og bil ved vores projektkontor og krydsede fingre for at jeg kunne finde vej til gæstehuset. Desværre syntes min bil, ved det sidste venstre sving, at det var på tide at gå i stå. Jeg fik et indre anfald af vrede ligesom den uheldige engelske kvinde i køen til visa. Efter ca. 20 forsøg på at starte bilen gik motoren endelig igang igen – den oplevelse kunne jeg godt have været foruden.
Jeg kom først i seng kl. 01:00 og vågnede igen kl. 06 med hovedpine og ondt i ryggen. Jeg er ikke skabt til lange stillesiddende rejser.
De to første dage, som hernede er weekend, gik med at gennemføre en opgave for COWI’s IT afdeling. Det lykkedes nogenlunde som det var planlagt, men det blev sent igen i går (sov først kl. 01:30) og i dag var det slut kl. 18, så nu er jeg rimelig træt.
I morgen står den på almindeligt arbejde på projektet og forhåbentligt har jeg fri på et mere humant tidspunkt.