Nuka

Den 17. august blev så Mathilde’s første møde med børnehaven Nuka, hvor hun starter for alvor den 1. september.
Vi mødte op kl. 9:30, fordi vi skulle være med til “rundkredsen”, ( åh-nej, det ord kan vist få nakkehårene til at stritte på de fleste ), men det var faktisk meget hyggeligt.
Vi blev modtaget af Augustine, som er en af pædagogerne på den stue hvor Mathilde skal være. Hun er grønlænder med langt kulsort hår. Lidt skrap i det men på en god måde.
Der er 2 stuer med plads til 17 børn på hver stue og der iblandt også 1-2 handicappede børn.
Mathilde var med til flere ting bla. før omtalte “rundkreds”, træningssal og legeplads.
Der bliver hovedsagligt talt grønlandsk men også dansk og engelsk.
Det så da ud til, at hun fik lidt ud af det.
Næste besøg bliver så på onsdag den 25. august kl. 14.
Det var så lidt om det første møde med Nuka !

Skriv et svar