Krydret lammegryde med grøn cremefraiche

Kilde: Karolines køkken, Lone Kjær
lam.jpgJeg har prøvet denne opskrift på mine unger og den var absolut spiselig 🙂 Jeg anvendte lammeculotter som jeg afpudsede og endelig lod jeg retten stå ca. 45 minutter længere end angivet i opskriften – det betød blot at kødet var ekstra mørt.
Begge mine børn klagede lidt over smagen af kardemomme, men det skyldes nok at den er lidt uvant for os.
Som tilbehør lavede vi ovnbagte rodfrugter: rødbede, pastinak, persillerod og gulerødder.
Hovedret til 4 personer:
1½ tsk spidskommen
1½ tsk fennikelfrø
1½ tsk korianderfrø
1½ tsk kardemommefrø
700 g afpudset lammekød i tern
2 små grofthakkede fed hvidløg
1 lille finthakket chilipeber
1 dåse hakkede flåede tomater (ca. 400 g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dl Karolines Køkken cremefraiche 18%
1 dl friske krydderurter, fx friske korianderblade og grofthakket bredbladet persille
skal og saft af 1 limefrugt
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør
240 g brød
Rist krydderierne ved svag varme på en tør pande til de begynder af dufte. Tag panden af varmen og stød dem i en morter.
Brun kødet i en gryde uden fedtstof. Kødet kan evt. brunes i mindre portioner, så man undgår, at det koger i stedet for at brune. Tilsæt krydderier, hvidløg, chili og tomater. Lad kødet simre ved svag varme og under låg i ca. 45 min. Tag låget af gryden og lad kødet simre i endnu 15 min. – til væden er kogt ind, og sovsen ligger tyk omkring kødet. Krydr med salt og peber og smag til.
Rør cremefraiche tyk med masser af krydderurter, limeskal og -saft, salt og peber. Server cremefraichen til gryderetten sammen med brød.
Tip: Lammegryden skal have tid til at stå at simre, så kødet bliver dejlig mørt og duften af krydderier breder sig.
Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8190 kJ (1950 kcal)
Energifordeling: Protein: 36%, Kulhydrat: 33%, Fedt: 31%

Sund mad

ArlaKender du også til det med at stå foran køledisken i det lokale supermarked og ikke have nogen som helst ide om, hvad der skal serveres til aftensmad. Eller for den sags skyld dagen derpå eller 5 dage frem i tiden.
Nu er der hjælp at hente hos Arla. Arla har på baggrund af Karoline konceptet fremstillet en ret smart online madplan, som skifter hver uge og hvor der følger detaljerede indkøbslister med. Madplanerne er ovenikøbet designet så de lever op til tidens trend med at leve sundt og varieret.
Kig ind på Arla.dk/karoline

Moderne kalvelabskovs

Hovedret, 4 personer
800 g kalvesmåkød i tern 2×2 cm
7 bagekartofler
1 knoldselleri
1 pastinak
1 persillerod
2 porrer
3 laurbærblade
25 g hvide peberkorn
salt
peber
vand el. grøntsagsbouillon
purløg
1. Sæt kalvekødet over i 1½ liter koldt vand eller grøntsagsbouillon og bring det stille og roligt i kog. Skum hyppigt.
2. Skræl kartofler og grøntsager og skær dem i tern på ca. 2x2cm. Gør porrerne i stand og skær dem i ringe på ca. 1 cm tykkelse. Læg laurbærblade og peberkorn i en gazepose.
3. Tilsæt alle de udskårne grøntsager, undtagen porrerne, og gazeposen. Tilsæt porrerne 20 min. før retten er færdig. Lad det hele koge ca. 1½ time ved svag varme, indtil kødet er mørt og grøntsagerne kogt næsten helt ud. Fjern gazeposen, når retten er færdig og smag til med salt og peber. Servér retten drysset med masser af skåret purløg. Rugbrød og syltede rødbeder kan serveres til.
NB salt må først tilsættes til sidst, da kartoflerne ikke koger ud i saltet vand.