I torsdags skulle vi ned og bowle i “BOWL FOR SJOV”. Børnene og jeg skulle gå derned for at mødes med Jakob.
Det var begyndt at blæse op tidligere på dagen og blæsten havde taget til, da vi var på vej ned til bowlinghallen. Vi var også kun nået ned til Tele’s bygninger og der måtte vi opgive vores videre færd, for vi kunne ikke komme længere pga. blæsten. Mathilde blev blæst omkuld i bogstaveligste forstand og landede flere meter bag os. Mads nåede lige at kaste sig om hjørnet på bygningen og sprang op i den næmeste snedrive for at kunne stå fast. Jeg blev kun stående på mine ben med nød og næppe. Herefter måtte jeg ringe efter en taxa, så vi kunne blive kørt det sidste stykke vej. Det var altså for vildt.
Det var hyggeligt i bowlinghallen. Jeg fik da lavet 2 strikes (med banderne oppe), ellers er jeg ikke lige en ørn til det der bowling.
Da vi skulle hjem blæste det slet ikke mere og vi havde vel været indefor i ca. 3 timer. Vi ville tage en taxa men gad ikke at vente, så vi besluttede os for at gå hjem. Jakob synes lige, at han ville skyde genvej over noget, der normalt er grøfter, når der ikke ligger sne henover. Man kan jo aldrig vide, om isen kan bære og det kunne den heller ikke, da Jakob gik hen over. Ligepludselig stod han i vand til lårene og staklen måtte gå hjem med våde, dybfrosne bukser. Jeg kom sådan til at grine og heldigvis, tog han det selv med godt humør.
Hej-hej