Start på turen til Muscat

Flyveturen til Muscat fra København gik forholdvis gnidningsfrit. I København blev vores afgang udsat fra kl. 07:15 til 07:40 fordi de stadig er ved at køre det nye ATC tårn ind. Men det betød ikke noget. Vi ankom planmæssigt i Frankfurt. Det eneste vi ellers oplevede på den flyvetur var at de i starten ikke ville genkende vores bording pass til flyveren fra Bahrain til Muscat… fordi det var et “europæisk” format. Det fiksede man hurtigt ved at kopiere oplysningerne over på et Gulf Air bording pass (doh). Vi ankom planmæssigt i Muscat – visum, bagage og check tog kun 20 minutter.
På intet tidspunkt under rejsen kunne Arni og jeg komme til at sidde ved siden af hinanden, men det var vist også meget godt.Vi var forbi projektkontoret og hente vores lejebil (tja, Arni og jeg skal dele – nu må vi se om det lykkes)og gav os derefter på vej til Hotel Tulip. Det blev en lille tur med omveje eftersom der er sket en del ombygning af til- og frakørselsforholdene. Men det klarede Arni fint.
Hotel Golden TulipArni bad om værelser med udsigt til poolen – det fik vi, hver sit på 2. sal – og her den første aften fik vi også lidt mere – støj. På grunden ved siden af hotellet er der et kæmpe torsdags bingo. Så lige nu lytter jeg til en inder som råber numre op på engelsk. Der er også støj fra 4. sal – de varmer op til Valentines dag om 13 dage – så der er gang i den med musik og sang.
Jeg drikker pulverkaffe, spiser hovedpinepiller og mærker så småt trætheden indfinder sig. Jeg stod op i dag kl. 03:30 og var på hotellet kl. ca. 20:45 (DK tider) – så det har taget små 17 timer fra dør til dør.
Godnat!

Skriv et svar