Tyverisikring af din PC eller telefon

Prey er et stykke software (en agent) der giver dig mulighed for hele tiden at holde styr på din telefon eller bærbare computer og vil kunne hjælpe dig med at finde dem igen hvis de tabes eller bliver stjålet. Det er nemt, open source software og så er det gratis for alle at bruge.
Du skal installere en lille agent på din PC eller telefon. Agenten venter passivt indtil den modtager et signal fra dig. Dette signal sendes enten via internettet eller via en sms-besked og giver dig mulighed for at modtage oplysninger om enhedens placering, hardware og netværk status og eventuelt udløse forskellige handlinger på enheden. Du kan læse mere på Prey.
Prey understøttes lige nu af Windows, Mac OS, Ubuntu, Linux og Android. Senere vil Iphone og Ipad også blive understøttet.
Så folkens – se at få lagt Prey på jeres dyrt indkøbte enheder og få chancen for at finde dem igen hvis de bliver væk.

Skriv et svar