Om bilkørsel

  • i 9 ud af 10 biluheld er der en taxa involveret (taxaer må fylde bilen til bristepunktet med passagerer og tage fuld pris fra hver eneste passager)
  • ved uheld, flyt ikke bilen, så får du automatisk skylden.
  • bilen skal altid være ren ellers er der bøde.
  • en bilvask koster 500 baisa ( 7,5 kr)
  • benzinen er ikke gratis, men det er tæt på –  0,12 rialer (1,86 kr) for super og 0,114 rialer (1,77 kr) for regular.
  • brug ikke hornet (kun i nødstilfælde)
  • klimaanlæg er standardudstyr (ellers brænder du fingrene når du holder om rattet)
  • temperaturen er mindst 40 grader indeni bilen, når den har stået parkeret i ca. 30 minutter.
  • der er flere steder radarovervågning på vejene og der udskrives automatisk hastighedsbøder.
  • en bil kan ikke sælges, hvis der er ubetalte bøder på den.
  • der er forholdsvis mange rundkørsler og de fungerer udmærket.
  • reglerne i rundkørsler er lidt anderledes, så lær dem først inden du kører.
  • nummerpladerne siger noget om status af føreren. Gør plads for biler, som kun har et eller to cifre på nummerpladen.
  • der er blå, gule, grønne og røde nummerplader. De blå er politiet.
  • der er næsten ingen vejskilte på de enkelte veje, så lær turen udenad – også i mørke.
  • kørselsstilen er udansk, dvs. man holder ikke på sin ret, men er hensynsfuld i trafikken.
  • en 1 år gammel Volvo S80 kan erhverves for 9000 rialer (135.000 kr)

Arbejde…

De sidste par dage har det for det meste drejet sig om at arbejde selvom jeg godt kunne være fristet til at tage nogle fridage for at se lidt mere af Oman. Jeg har vænnet mig (sådan da) til trafikken på vejene hernede, så jeg er begyndt selv at køre til arbejde og når jeg skal ud og shoppe (!).
I foregårs var jeg ved stranden om aftenen ca. 1 time før solnedgang. Stranden ligger ca. 500 m fra huset hvor jeg bor. Den er meget fin og der var en hel del mennesker både på stranden og i vandet. Temperaruren i vandet er mere end behagelig, så min kollegas unger var ikke nemme at få op da vi skulle hjem. En ting jeg har bemærket, også ved stranden, er at der næsten ingen fugle er i Muscat. Det virker lidt underlig, men det skyldes sikkert det er meget varmt og måske at der ikke findes meget de kan spise.
Vi var en tur i LuLu Hypermarked den ene dag for at købe ind. Der var vareudvalget (igen) meget stort og det gennemgående er at mange ting og sager har virkelig knald på farver og mønstre, så man skal ikke være for neutral i sin smag. Fødevarer er der nok af og priserne ligger under hvad jeg er vant til. Dog er frugt og grønt nogen steder forholdsvis dyrt. Fisk er billigt.
Hver dag spiser vi frokost på en lille resturant lige ved siden af projektkontoret. Det meste af menuen er noget med ris og kylling over flere variationer, det smager ganske udmærket og det koster 1 til 1½ rial inklusiv en sodavand.
Jeg og Susanne SMS’er flere gange dagligt for at holde hinanden opdateret. Jeg glæder mig til at se dem igen. Desuden er en snigende hjemve begyndt at melde sig. Varmen alene gør sit til at jeg ser frem til et køligere klima.

29. juni

Den første nat fik jeg kun 2 timers søvn. Der var 32 grader på værelset fordi airconditioningen ikke ville gå længere ned (!) Om morgenen flyttede jeg til et andet værelse.
Jeg var med på projektkontoret for første gang. Jeg kørte sammen med en kollega fordi jeg ikke kender vejen godt nok endnu og så det lidt anderledes at køre bil i Muscat. Det er specielt rundkørslerne som kan være lidt trickie at finde ud af.
Dagen i dag er kun ½ arbejdsdag og i morgen har vi fri hele dagen. Det er fordi weekenden i Oman falder på torsdag og fredag.
Efter arbejdet var jeg sammen med min kollegas familie ude og shoppe i et møbelhus og derefter i et supermarked (nogen steder hedder det Hypermarked). Der er et rimeligt stort udvalg af varer alle steder.
Om aftenen var vi for flade til selv at lave mad, så vi tog en tur til Pizza Hut.
Sidst på aftenen talte jeg med Knud over Skype der var ca 3-4 sekunders forsinkelse på forbindelsen, men talen var klar og tydelig. På et tidspunkt fik Knud endda sat et Webcam på, så jeg også fik billeder derfra. Han sidder stadig fast på TINU ved Upernavik sammen med 2 andre og venter på at vejret klarer op.
Jeg fik også en MMS fra Susanne, som viser Alex swimmingpool – jeg er lidt misundelig. Sjovt nok ser man næsten ingen pools ved husene i Muscat. Måske er det trods alt for varmt.

28. juni – ankomst

Flyveturen gik næsten smertefrit. Først fra Kbh til Frankfurt, så til Bahrain og derefter Muscat. Vi måtte vente en ekstra 1½ time i Bahrain på to passagerer… det var lidt træls. Vi ankom til det gæstehus, hvor jeg skal bo de næste 14 dage kl. ca. 00:30 lokal tid. Rummet jeg har fået er stort og meget flot. Der er aircondition på værelset – ellers er der ulideligt varmt (temperaturen var mindst 40 grader da jeg åbnede døren). Tja nu vil jeg forsøge at få sovet lidt inden turen går til kontoret i morgen (jeg har også fået en bil at køre i).

Afgang til Muscat

Nu varer det ikke længe inden jeg tager på første tur til Oman. Det bliver lidt spændende at se, hvordan livet former sig der.
Min eneste bekymring sådan lige her og nu er at der er tæske varmt Muscat i øjeblikket, men det kan vist klares ved at holde sig indendøre i airconditioneringens beskyttelse. Gennemsnitstemperaturen er i juni måned 47 grader.
Nåe ja, så har Susanne i ørvigt beslaglagt mit kamera til deres tur til Kreta, så jeg får nok ikke taget ret mange billeder 🙂

Sydpå, langt sydpå…

Nu har jeg modtaget rejseplanen for mit første besøg på COWIs projektkontor i Muscat i Oman. Jeg skal rejse derned sammen med en kollega, der tager kone og børn med. De skal bo dernede det næste års tid.
Efter vores tur til Grønland føler hverken jeg eller Susanne lige nu nogen behov for at flytte til udlandet igen. Der skal nok gå nogen år endnu og så skal ungerne måske også være flyttet hjemmefra 🙂