Software til din computer
- Avira Antivir Personal Edition. Antivirus program, som er gratis ved privat brug. Det burde være obligatorisk på din PC.
- AVG Free Advisor. Et andet antivirus program, som også har en gratis udgave.
- Auslogics Disk Defrag. Det er en god ide med jævne mellemrum at få organiseret sine filer pænt på harddisken i sin computer. Det giver også lidt højere hastighed, når du starter programmer og når du tænder for din computer.
- Coppermine Photo Gallery. Det ultimatie online fotoalbum. Denne web applikation kan simpelthen det hele, når det gælder om at præsentere billeder på en professionel måde på en webside. Det er til gengæld ikke helt let at installere, men det kan lade sig gøre, hvis man læser vejledningen ordentligt
- Crap Cleaner. Kan du huske da din PC var ny og Windows lige var installeret? Alting fungerede hurtigt og næsten uden fejl. Dette program er i stand til at rydde op i Windows installationen, så der kommer lidt mere fart på igen.
- Defraggler. Organiserer din filer på harddisken i en pæn rækkefølge, så du får lidt hastighed tilbage til dine programmer.
- Dropbox. Gem dine filer sikkert på nettet. Det er en god backup mulighed eller hvis du vil flytte/arbejde på de samme filer fra flere PC’ere.
- Firefox. En browser som er et godt alternativ til MS Internet Explorer eller Netscape. Prøv den – og genopdag nettet med en masse gode features!
- Housecall – TrendMicro. En online viruscanner – god at have ved “hånden”, hvis man står foran en PC med virusproblemer
- JAlbum. Lav dit eget fotoalbum til hjemsiden. Dette program har den fordel, at hele fotoalbummet fremstilles lokalt på din PC. Når du så er tilfreds med resultatet kan det uploades til din hjemside.
- OpenOffice er en komplet pakke af kontorprogrammer, som passer fint til privat brug. Kan downloades med danske tekster i menuer og hjælpetekster. Den koster heller ikke noget!
- Spybot – Search & Destroy søger og fjerner programmer m.m. på din PC, som kan overvåge din færden på nettet eller ligefrem stjæler dine personlige oplysninger.
- Thunderbird er en mailklient ligesom Outlook Express. Thunderbird er udstyret med flere rare funktioner, herunder spamkontrol til bortfiltrering af uønsket mail.
- Ubuntu. Hvis du leder efter et alternativt operativsystem i stedet for Microsoft Windows, så bør du bestemt kigge på Ubuntu. Ubuntu er et Linux-baseret operativsystem som er helt perfekt til bærbare og stationære computere. Det indeholder alt hvad du har brug for af programmer: Komplet kontorpakke, mail klient, web browser, instant messenger og meget mere. Du kan afprøve Ubuntu på din computer uden at installere noget som helst. Se mere på deres hjemside.
- Ubuntu Studio. Det samme som Ubuntu, men med fokus på multimedia – Audio, Grafik og video.