Send SMS’er fra computeren

Jeg er imponeret over http://www.browsertexting.com - så kort kan det siges!

Browsertexting gør det muligt for dig at sende SMS’er fra din PC via en brugergrænseflader der minder om et helt almindeligt chatvindue. Der er yderligere den fordel at tastaturet på en PC er noget nemmere, for nogen, at skrive SMS’er på.

Browsertexting er enkelt, nemt og er lige til at gå til. Det er også gratis.

Det er en forudsætning at du har en Android telefon. Jeg kan ikke se om der senere kommer understøttelse af iPhone m.m.

Sørg for at have flatrate SMS på dit mobilabonnement, for du kommer til at skrive mange flere SMS’er, når det er så nemt!

Mobilt bredbånd

Jeg har et ambivalent forhold til mobilt bredbånd. På mange punkter mener jeg, det er totalt overflødigt i en almindelig hverdag. På den anden side har jeg svært ved at forestille mig at undvære det helt, når f.eks. tiden fordrives i sommerhuset.

Ja, jeg ved godt at sommerhuset burde være et fristed uden elektroniske dimser med total afslapning. Men lad os se det i øjnene. Sommerhuset er heller ikke et helligt sted og der tikker jo alligevel SMS, e-mail og chat ind på mobilen.

Jeg har så brugt tiden lidt på at anvende mobilt bredbånd og nej, jeg gider ikke analysere priser, båndbredder eller dækningskort. Det handler mere om det rent faktisk kan bruges eller bliver brugt, når man nu er væk fra sine faste internetforbindelser.

Opkobling til mobilt bredbånd gør jeg på to forskellige måder: via en USB dongle eller via hot spot på min HTC mobil. Begge måder fungerer fint og der er ingen nævneværdige forskellige på anvendelsen, når først forbindelsen er etableret.

Der er dog lidt små problemer med at etablere opkoblingen (synes pigerne i huset i hvert fald). Anvendes USB donglen, så skal der startes et program, som sparker gang i forbindelsen. Hvis derimod HTC mobilen anvendes, så skal den lige sættes op som et WiFi hot spot og tilsluttes noget strømforsyning (ellers holder den ikke længe på batteriet). Så går der også lidt tid, hvor forbindelsen lige skal falde på plads, hvilket bliver opfattet som en total unødvendig ventetid af ungerne.

Det bliver brugt af os alle i husstanden, men forbruget har en helt anden karakter end til dagligt og omfanget er væsentligt mindre. Det bliver brugt mest til at søge efter seværdigheder, åbningstider, billetpriser osv. og jeg har lagt mærke til at søgningerne er meget konkrete – ikke så meget med at snuse omkring på nettet (i kedsomhed), men en meget praktisk og direkte anvendelse.

Måske handler det også om at man ved, at det er mobilt bredbånd med langt flere begrænsninger end sin faste internet opkoblinger og derfor føler man heller ikke nogen speciel trang til at sidde og vente på at hjemsider, facebook, google+ m.m. downloader færdigt.
Så er der måske også den anden faktor: hvem fa’en gider og surfe på nettet, når man kan løbe en tur, besøge et Zoo, ligge på stranden, eller bare sidde på terassen? Det kunne vi (gamle) jo godt lide også inden fremkomsten af mobilt bredbånd.

Jeg er dog spændt på at se, hvordan mine unger vil anvende teknologien i fremtiden, når de bliver voksne. De har aldrig oplevet en verden uden internettet eller uden mobilen.

HTC Wildfire S

Jeg har anskaffet mig en HTC Wildfire S (ja, jeg ved godt at det er en low-end begynder Smartphone) som erstatning for min SE X10 mini Pro.

Her er nogle af mine tip som jeg vil opdatere i takt med at jeg finder ud af mere:

1. Ændring af meddelelseslyde:
Hvis du gerne vil have mulighed for at vælge din egen meddelelseslyd til meddelelser på telefonen, så skal du lægge lydene på telefonens SD-kort i folderen:

media -> audio -> notifications

herefter kan du ændre din beskedtone via

Indstillinger -> Lyd -> Meddelelseslyd (dine lyde findes i bunden af listen)

Husk at lydene først optræder på listen efter at du har fjernet kablet fra din telefon, hvis du har overført lydene via kabel.

2. WiFi og Bluetooth.
Når du ikke anvender WiFi og Bluetooth så sluk for det. Det bruger strøm på at scanne efter enheder selvom du måske ikke har brug for det.

Du tænder og slukker Wifi og Bluetooth under Indstillinger -> Trådløst og netværk.

Der findes også et par widgets, der kan gøre det samme og som du kan tilføje direkte på din startskærm.

3. Slå 3G fra
3G mobilt netværk æder seriøst på batteriet, så slå det fra, når du ikke anvender det.

Gå til Indstillinger -> Trådløst og netværk -> Mobil netværk -> Netværkstilstand
Vælg “kun GSM”

Når du ændrer indstillingen, så kan forbindelsen til det mobilnettet forsvinde 10-20 sekunder.
Det påstås fra forskellig side at WiFi typisk anvender mindre strøm end 3G ved dataoverførsler. Så hvis du er i nærheden af et WiFi netværk, så brug det i stedet. Jeg vil ved lejlighed lave en måling og konstatere om det er korrekt.

4. Google maps
Jeg har lagt mærke til at Google maps næsten hele tiden kører på telefonen – også selvom man ikke bruger det. Det vil normalt ikke være nogen stor ulykke, hvis ikke det var fordi at Google maps bruger rimelig meget hukommelsesplads og CPU tid (= større batteriforbrug). Hvis du forsøger at stoppe Google maps, så dukker det bare op igen 5 minutter senere og kører videre.

Det er lykkedes mig at tæmme Google maps med følgende tips:
- Start Maps
- Tryk på menu knappen og vælg “Tilmeld dig Latitude”.
- Der dukker nu en liste op med forslåede venner.
- Tryk på det røde kryds udfor hver, indtil der ikke er flere på listen.
- Tryk på menu knappen og vælg “Indstillinger”
- Allernederst på listen over indstilliner vælger du “Log ud af Latitude”
- Luk nu programmet med tilbage knappen

Herefter skal du ind i den indbyggede internetbrowser på telefonen

- Start Internet
- Tryk på menu knappen og vælg “Flere”
- Vælg “Indstillinger”
- Find “Aktiver placering” på listen og fjern hakket
- Tryk på tilbage knappen to gange for at lukke Internetbrowseren.

Det jeg har oplevet med ovenstående tip er at Google maps bruger færre ressourcer på telefonen og batteriet holder lidt længere på en opladning. Prisen er selvfølgelig at man går glip af noget lokationsbaseret funktionalitet.

5. Downloads i Marked hænger fast
Nu har jeg flere gange prøvet at hente programmer i Marked, hvor download af programmet starter godt nok, men bliver afbrudt og kommer ikke videre. Marked prøver så at genstarte download i en ny session og efterlader den første download åben – tilsyneladende i en uendelighed.

Jeg har fundet ud af, at følgende kan “nulstille” downloads der hænger fast i Marked:

- Gå til Indstillinger -> Programmer -> Administrer programmer
- Vælg “Alle programmer” i toppen af skærmen
- Vælg “Downloadadministrator” på listen
- Tryk på “Slet data”

Herefter skulle Marked have glemt alt om downloads der hænger fast.

6. “My android won’t download apps”
Som jeg skrev om under punkt 5. så kan Marked gå i stå, når du henter eller opdaterer programmer på din mobil.

Desværre ser det ud til, at der er rigtigt mange brugere rundt om i verden, der oplever dette. Endnu værre er det, at der ikke findes en forklaring på problemerne.

Jeg har fundet en hjemside “my android won’t download apps“, hvor der er listet en række ting man kan forsøge sig med. Du kan prøve deres forslag, men husk lige at tage en backup af alt på din mobil inden du kaster dig ud i det.

7. Mobilen går på nettet hele tiden
Hvis man er opmærksom på, hvad der foregår på en mobil med Android, så opdager man bland andet, at den er rigtig god til at gå på nettet hele tiden. Der er en lang række af applikationer i Android, som kommunikerer data via mobilnettet, stort set konstant. Det man kan gøre er, at indstille i hver enkelt applikation, at der kun skal synkroniseres manuelt, dvs når du vælger at opdatere. En anden måde er helt at stoppe datakommunikation i baggrunden:

- Gå til Indstillinger -> Konti og synkronisering
- Fjern hak udfor “Baggrundsdata”

En anden mulighed er at sætte den widget kaldet “Strømkontrol” på sin startside. Der er 5 knapper på denne widget og knap nr. 2 fra højre stopper for datasynkronisering.

Hvis man stopper for datasynkronisering, så sparer man en del strøm på batteriet, men man mister også de automatiske opdateringer på mail, facebook, twitter osv.
SMS og MMS er derimod ikke berørt af at datasynkroniseringen stoppes.

Ikke mere touch- eller smartphone til mig – foreløbigt

Nu synes jeg at der er brugt nok tid med at få min Sony Ericsson X10 Mini Pro til at fungere som jeg gerne vil have den til. I mandags var det slut og nu får Mini’en lov til at samle støv på mit skrivebord.

Der går nok noget tid inden jeg investerer penge i en smartphone igen og indtil da vil jeg holde mig til en Sony Ericsson Elm, der i bund og grund fint dækker mine behov.

Hvorfor har jeg så droppet min smartphone?

Batteriet: Batterilevetiden er fuldkommen til grin. Jeg fik min første “mobiltelefon”, en motorola i 1992 og dengang holdt den også kun en dags tid på en opladning. Min Sony Ericsson Elm holder nemt i 7 dage på en opladning (husk at slå 3G fra).

Features: Der er rigtig mange features i en smartphone og rigtig mange indstillingsmuligheder – men hvad hjælper det, når jeg primært taler, SMS’er og læser mails på den? Det er en klassisk situation: jeg bruger kun 20 % af alle features i X10 mini’en. Jeg har ikke brug for resten – det ordner jeg via min PC eller laptop.

Software: Android er smart og der er et hav af applikationer til rådighed – jeg synes blot at det meste af udvalget er en omgang bras. Jeg fandt 5 applikationer som virkelig forbedrede mit forhold til X10 mini’en. Men det var så også det.

Musikafspiller: Glem det. Hvis man hører musik på sin smartphone, så er batteriet fladt efter gennemspilning af det første album. Min Ipod nano holder til ca. 24 timers uafbrugt musik. X10 mini’en døde efter ca. 1½ time og så hørte jeg ikke mere musik på den.

Foreløbigt vil jeg ikke bruge mere af min tid på Windows 7 mobile, IOS eller Android telefoner. Jeg venter til en dag i fremtiden, hvor der er et fornuftigt forhold mellem brugervenlighed, udholdenhed og sikkerhed. De nuværende smartphones og deres operativsystemer er heldigvis ikke den endelige løsning. It-historien har lært os at man blot skal vente, så skal der nok dukke nye løsninger op.

Smartphones er et forbruger sikkerhedsmareridt

Nu har EU’s Enisa organisation (European Network and Information Security Agency) udgivet en artikel og en rapport omkring de sikkerhedsrisisi der eksisterer for din telefon.

Jeg synes det rejser et utroligt vigtigt spørgsmål: hvordan kan eller skal den private forbruger kunne gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert adfærd og hvad kan den enkelte forbruger selv gøre for at beskytte sine informationer?

Den manglende sikkerhed i den moderne teknologi er et mekka for kriminelle på nettet. Det forværres kun af at den almindelige forbruger ikke har en ærlig chance for at beskytte sig.

Tyverisikring af din PC eller telefon

Prey er et stykke software (en agent) der giver dig mulighed for hele tiden at holde styr på din telefon eller bærbare computer og vil kunne hjælpe dig med at finde dem igen hvis de tabes eller bliver stjålet. Det er nemt, open source software og så er det gratis for alle at bruge.

Du skal installere en lille agent på din PC eller telefon. Agenten venter passivt indtil den modtager et signal fra dig. Dette signal sendes enten via internettet eller via en sms-besked og giver dig mulighed for at modtage oplysninger om enhedens placering, hardware og netværk status og eventuelt udløse forskellige handlinger på enheden. Du kan læse mere på Prey.

Prey understøttes lige nu af Windows, Mac OS, Ubuntu, Linux og Android. Senere vil Iphone og Ipad også blive understøttet.

Så folkens – se at få lagt Prey på jeres dyrt indkøbte enheder og få chancen for at finde dem igen hvis de bliver væk.

Smartphones boomer

I dag kan man bl.a. på Børsen læse at brugen af smartphones boomer. TDC oplyser at de sælger smartphones som aldrig før.

Smartphones er, set med miljømæssige øjne, et kæmpe tilbageskridt. Ja, det er rigtigt at smartphones er spækket med features og sådan set har samme funktionalitet som en netbook eller lille laptop på visse punkter.
Men energiforbruget er katastrofalt dårligt optimeret på de små enheder. Hvis du anskaffer dig en smartphone, så skal du nok regne med at ved normalt brug vil du skulle oplade den mindst hver anden dag. Samtidigt betyder de hyppigere opladninger i forhold til “dumme” telefoner et større strømforbrug og at batterierne hurtigere bliver dårlige og skal udskiftes.

- hvem har tænkt over denne miljømæssige konsekvens?

Jeg mener at alle de nye features i smartphones er dejlige, men der lurer samtidigt et potentielt miljøproblem pga energiforbruget i de små enheder.

Opdate: I dag skriver de på ComON “Forskere vil sænke standby-forbrug” – det er ambitionen at tidoble batteritiden i mobile enheder.

Vejen frem

n4a4Herhjemme bliver der solgt GPS systemer til biler som aldrig før. Måske kører traffikanterne mere forkert end tidligere(!) eller også er diverse Krak kort i papirform bare blevet for kedelige.

Nu er der nogle kreative mennesker, som har tænkt tanken videre og fundet ud af at anvende mobiltelefoner som GPS systemer. Det er jo egentligt meget godt – hvem kender ikke den situation at stå et sted i byen kl. 03 om morgenen og stille sig selv spørgsmålet “Hvor er jeg?”.

Continue reading

Backup af mobilen

zyblogo

Vi kender alle til det: Mobilen bliver enten stjålet, går i stykker eller også køber vi jævnligt en ny. Problemet er hver gang man står med en ny og frisk mobil, så skal vi (igen) til at indtaste mobilnumre, fastnetnumre osv. i mobilens hukommelse. Kalenderen skal også opdateres med de aftaler vi havde lagt ind.
Selvfølgelig kan man anvende eksotiske programmer/kabler m.m. til at synkronisere med f.eks. Microsoft Outlook – det er lidt besværligt, men det fungerer.

Der er nu et lille dansk firma, som giver mulighed for at man meget nemt kan tage backup af mobilen – uden ekstra software eller kabler.

Kig ind hos Zyb og opret dig en gratis konto.

Opdateret 26.06.2010: Nu er det slut med Zyb. Men det er ikke slut med at kunne tage backup af mobilen, det skal blot foregå hos 360 istedet. Man skal lige være opmærksom på at det er Vodafone der driver 360.